Generalforsamling 2008

Referat af ordinær generalforsamling på Rødvig Kro, Østersøvej 8, 4673 Rødvig

Onsdag den 26. marts 2008 kl. 19.00

Dagsorden iflg. vedtægterne, som er flg.:

  1. Valg af ordstyrer, referent og stemmetæller.
    Karsten Visby valgt som dirigent, Willy Harenberg  og Kresten Skåning valgt som stemmetællere, Gerd valgt som referent.
    Dirigenten konstaterede generalforsamling indkaldt efter vedtægterne.
     
  2. Formandens beretning.
    Gro aflagde beretning, idet hun især takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer (Karin og Trine) for deres indsats og det gode samarbejde. Der henvises i øvrigt til det skriftlige bilag.
    Et medlem opfordrede bestyrelsen til at give formanden økonomiske handlemuligheder, når hun handler på foreningens vegne. Generalforsamlingen bakkede synspunktet op.
    Beretningen blev enstemmigt godkendt.
     
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget for det kommende år til godkendelse.
    Karin gennemgik det reviderede regnskab og kommenterede forslag vedr. vedtægtsændring (pkt. 8). Gerd gennemgik derefter regnskabet for Papayakoncerten.
    Derefter gennemgik Karin forslag til budget for 2008.
    Regnskab og budget blev begge godkendt af generalforsamlingen, der samtidig måtte tage til efterretning, at de generalforsamlingsvalgte revisorer af tidsmæssige grunde ikke havde haft mulighed for at gennemgå regnskab 2007.
    Det blev oplyst, at vor revisor har revideret regnskabet uden udgift for foreningen, samt at det vil fortsætte på samme måde. Generalforsamlingen udtrykte sin taknemmelighed.
  4. Fastsættelse af kontingent.
    Kontingentet forbliver uændret.
     
  5. Valg til bestyrelsen i henhold til §3.
    Gro valgtes enstemmigt og uden modkandidat til formand.
    Bo Kristiansen, Glumsø, og Vibeke Sewerin, Tåstrup, indtræder som nye bestyrelsesmedlemmer.
    Mogens F. genvalgtes som suppleant og Tove Due, Ll. Skensved, nyvalgtes som suppleant.
    Bestyrelsen konstituerer sig på første ordinære bestyrelsesmøde.
     
  6. Valg af to revisorer og 1 suppleant.
    Genvalg til 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
     
  7. Indkomne forslag.
    Ingen indkomne forslag.
     
  8. Vedtægtsændring af paragraf 4, bestyrelsens opgaver: Nederste anmærkning omkring regnskabet, ønsker bestyrelsen dette ændret til at være: ”Bestyrelsen drager omsorg for, at en statsautoriseret eller registreret revisor udfører review (gennemgang) af foreningens regnskab” i stedet for at foreningens regnskab revideres af en statsautorisret eller registreret revisor.
    Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
     
  9. Eventuelt.
    Karin takkede Gro og den øvrige bestyrelse for samarbejdet.

Referent: Gerd Visby. - Dirigent: Karsten Visby. 27, marts 2008.

 
Ekstra-ordinær generalforsamling
d. 9. april kl. 19 i SNURRETOPPEN, Algade, St. Heddinge.

  1. Godkendelse af vedtægtsændring som foreslået og vedtaget på den ordinære    
    generalforsamling d. 26. marts 2008.
    (For endelig godkendelse kræves blot alm. flertal blandt de fremmødte)
    Følgende formulering blev enstemmigt vedtaget:
    "Revision af Taita Baskets regnskab, vil for eftertiden blive udført som et review (gennemgang), af en statsautoriseret eller registreret revisor."
     
  2. Eventuelt.
    Der var ingen punkter.

Gro Strømnæss og Birthe Binderup
 


 

taitabaskets.dk © 2007 • Design: JJ Consult