Generalforsamling 2009

Referat fra generalforsamling tirsdag d. 31. marts 2009 - kl. 19.00

  1. Valg af ordstyrer, referent og stemmetællere.
    Karsten blev valgt som dirigent, Gerd som referent og Asger + Carsten som stemmetællere.
    Dirigenten konstaterede generalforsamlingen indkaldt efter vedtægterne.
     
  2. Formandens beretning. (se bilag).
    Dernæst debat:
    - Det er fint med forskellige modeller kurve, så ”markedet” lokalt ikke mættes så hurtigt. Det er også fint, hvis vi kan få de modeller, der er vist på vores folder.
     
    - Musikarrangementer med kurvesalg er en god blanding – som sidste års Papaya koncert.
     
    - I november er der op til valget politisk åbent hus / messe i Hårlev hos Svendsen. Her plejer mange mennesker at komme – måske en ide med en stand.
     
    - Der er marked i Rødvig sidste weekend i juni – en stand koster 200 kr. – her kunne nok forventes et godt salg + evt. nye medlemmer.
     
    - En god snak om, at det ville være fint, hvis flere medlemmer ud over bestyrelsen havde lyst til at stå for nogle af salgsopgaverne.
      
    Derefter blev formandens beretning enstemmigt godkendt.
     
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget for det kommende år. (se bilag).
    Bo gennemgik regnskabet, som derefter blev enstemmigt godkendt.
      
    Bo gennemgik budgettet - der blev fremlagt et ”forsigtigt” budget, som helt bestemt forventes at kunne holde.
     
    Under dette punkt var der debat om muligheder for flere aktiviteter i foreningen. Bl.a. nævntes:
     
    - Mulighed for at der genereres et overskud, så der kunne komme flere medlemsarrangementer.
     
    - Forslag om at få en engelsk talende Taita kvinde herop til at holde foredrag.
     
    - Forslag om foredrag i Snurretoppen om Taita Baskets med dias, så der kunne hverves nye medlemmer og sælges kurve.
     
    - Forslag om afrikansk film, afrikansk mad og salg af kurve i Snurretoppen.
     
    Herefter blev budgettet ligeledes enstemmigt godkendt.
     
  4. Fastsættelse af kontingent.
    Kontingentet forbliver uændret på 300 kr. årligt.
     
  5. Valg af bestyrelsen i henhold til § 3.
    a) Birthe Binderup og Gerd Visby blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.
    b) Tove Due og Mogens Frederiksen blev genvalgt som suppleanter.
     
  6. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant.
    a) Kjeld Svarrer og Peter Zacho blev genvalgt som interne revisorer.
    b) Asger Binderup blev genvalgt som suppleant.
    c) Hårlev Revision blev genvalgt som ekstern revisor.
     
  7. Indkomne forslag.
    Der var ikke indkommet forslag.
     
  8. Eventuelt.
    Intet noteret.

Referent: Gerd Visby. - Dirigent: Karsten Visby


 

taitabaskets.dk © 2007 • Design: JJ Consult