|
Nyhedsbrev, juli 2010
En hilsen fra Kenya
Her er en meget frisk hilsen fra kvinderne i Taita.
Det er anden gang i år kvinderne får besøg fra Danmark. Da jeg har andet arbejde i Kenya har muligheden været, at kombineret det med besøg i Taita.
Ved mit besøg i april talte vi igen om hvad kvalitet er. Det er meget svært at overføre vores kvalitetskrav til en kultur, hvor rammerne er jordhytter og behovet for de ting man har, er af praktisk betydning.
To verdner, som er fantastisk langt fra hinanden. Udfordringen er, at beskrive hvad vi gerne vil have, og kan de levere de kurve, kan vi sælge deres varer.
For hvert besøg, går det et skridt frem i den rigtige retning.
Denne gang havde vi aftalt en ”markedsdag”, hvor kvinderne kom med kurve. Der var mange meget flotte kurve, som selvfølgelig blev handlet, og kommer til Danmark med en sending først i august.
Der var desværre også mange kurve, hvor kvaliteten var knapt så god. Det er en svær situation at være i, for selvfølgelig har alle et stor behov for at lave en handel.
I er selvfølgelig alle meget velkommen til at kontakte os, for eventuelt ønske om at købe en kurv.
Vi har nu kurve med hanke og lynlåse, kurve som kan bruges til opbevaring af alt fra småting til avis -og garnkurv.
Vi får en del blyantholdere hjem, og den næste aftale er, at kvinderne skal lave brødbakker. Udover Taita Baskets eget salg på messer, er vi meget glade for, at vi er blevet medlem af Fair Trade Danmark. Vi håber, at vi ad den vej også kan øge vores handel.
Se billeder fra Kenya
Rigtig god sommer til alle.
Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne Gro.
|